DM i Skills 2018

DM i Skills 2018 bliver i Herning

Det store årlige Danmarksmesterskab i håndværk DM i Skills 2018 løber af stablen den 18. – 20. januar i Messecenter Herning.
Snedkernes Uddannelser vil igen stille op med 19 deltagere, der skal kæmpe om titlen som Danmarksmester inden for henholdsvis; bygningssnedker-, møbelsnedker-, møbelpolstrer- og maskinsnedkerfaget. Vi starter allerede konkurrencer onsdag den 17. januar en dag inden publikum kommer på.

Regionsmesterskaber – udtagning til deltagelse i DM i Skills 2018

I Regionsmesterskabet dyster deltagere fra flere skoler om pladserne til DM i Skills.
Deltagerne i DM bør være udtaget blandt de dygtigste lærlinge og udlærte inden for alle fire specialer, og hvis du er interesseret i at deltage, skal du udtages af din skole til at deltage i Regionsmesterskabet i dit geografiske område:

På nuværende tidspunk er der planlagt Regionsmesterskaber på følgende datoer:

Syddanmark – 3. – 4. oktober 2017 på EUC Syd i Aabenraa.

Følgende skoler dyster om 2 pladser til bygningssnedkerkonkurrencen og 2 pladser til møbelsnedkerkonkurrencen: Svendborg Erhvervsskole, Syddansk Erhvervsskole og EUC Syd.

Sjælland – 5. – 6. oktober 2017 på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød.

Følgende skoler dyster om 3 pladser til bygningssnedkerkonkurrencen og 3 pladser til møbelsnedkerkonkurrencen: Roskilde Tekniske Skole, Next Uddannelse København og Erhvervsskolen Nordsjælland.

Maskinsnedker udtagelseskonkurrence for alle 5 skoler på landsplan – 5. – 6. oktober 2017 på Skive Tekniske Skole.

Følgende skoler dyster om 5 pladser til maskinsnedkerkonkurrencen: Skive Tekniske Skole, Herningsholms Erhvervsskole, Syddansk Erhvervsskole, Svendborg Erhvervsskole, og Roskilde Tekniske Skole.

Related Posts
Comments
  • Jette

    De unge mennesker bliver så udfordret nu om dage.
    Og det er dejligt at se.

    Læste den anden dag, at disse konkurrencer hjælper de unge i at komme fremad, få fyldt deres CV osv.
    Det er kanon!

Skriv en Kommentar